Regler for salgAndelshavere kan sælge til hvem som helst, såfremt naboen ikke ønsker at sammenlægge lejlighederne. De nærmere regler fremgår af
vedtægterne.
Salgsproces
Andelshaveren (sælger) skal ved ønske om salg gøre følgende:
- Indhente check af el- og VVS-installationer fra godkendte installatører. Andelshaveren kan frit vælge enhver godkendt installatør. Foreningens faste VVS-installatør er Graae & Hilmand. Foreningen har ikke en fast el-installatør.
- Kontakte foreningens vurderingskonsulent, arkitektfirmaet Friborg & Lassen, Vesterbrogade 124B, med henblik på at få synet lejligheden og prissat eventuelle forbedringer. Check af VVS og el skal fremvises til vurderingskonsulenten.
Det skal bemærkes, at alene tilpasset løsøre kan indgå som forbedring. Alm. løsøre (f.eks. fritstående køleskab) kan ikke indgå i værdien af andelen.
Eventuelt godkendte forbedringer skal derefter beregnes i forhold til afskrivning. Afskrivning skal ske i overensstemmelse med ABFs retningslinjer. Afskrivning sker ved årsskifter uanset hvornår på året opførslen er sket. Det er andelshaveren, som skal lave udkast til beregning. Beregningen skal sendes til Espen Fyhrie, der på vegne af bestyrelsen godkender udregningen og fremsender den til administrator. Du kan finde et eksempel på udregning af afskrivning her.
Bemærk - der kan forekomme mindre ændringer i ovenstående proces, hvorfor det altid er vigtigt at læse breve og mails fra administrator og bestyrelse omhyggeligt.